Vi er så glade for, at du har valgt overnatning på Hotel Sct Thomas til dit ophold i København!
I receptionen i vores Lobbybar, samt på vores hyggelige tagterrasse ”RoofToppen” har vi skabt en masse små oaser, hvor du kan slappe af og mødes med venner, snakke eller mingle med andre gæster. Du kan høre god musik, nyde en øl eller en drink mens byens stemning bliver din.
Og vi vil gerne gøre dit besøg helt specielt med vores service og faciliteter:
Din ankomst til Hotel Sct Thomas
Check in: Tidligst kl. 15.00.
Check out: Senest kl. 11.00.
Vi tilbyder online ind- og udtjekning, du skal bruge det link, du har fået tilsendt fra vores booking system MEWS.
Hvis du ankommer før kl. 15.00, kan du gratis opbevare bagage i hotellets bagageområde, og det kan du selvfølgelig også på afrejsedagen. Opbevaring af bagage er på eget ansvar og med selvbetjening.
Vi har direkte bestilling af taxi fra receptionen. Det anbefales, at du venter i receptionen, til din taxi ankommer. Spørg gerne vores personale, hvis du ønsker en pude, en dyne eller andet ekstra linned til værelset. Vi stryger og vasker ikke for dig, men du kan låne strygejern eller nål og tråd i receptionen, hvis du får brug for det. Og vi viser vej til det nærmeste vaskeri/renseri.
Vi har et mindre udvalg af produkter til personlig pleje, som du kan købe, hvis du har brug for det.
Hotelregler
- Gæster får udleveret nøglekort ved check-in i receptionen. De er forpligtet til at aflevere alle nøgler til receptionisten ved afrejse. Hvis gæster mister eller ikke afleverer nøglen, skal de betale en gebyr på 35 DKK for et nøglekort, 100 DKK for en cykelnøgle eller 500 DKK for en “gammeldags” metal-nøgle.
- Værelser må kun benyttes af gæster, der er korrekt registreret i receptionen med et gyldigt identitetsdokument.
- Det registrerede kreditkort skal fremvises ved check-in. Hvis din reservation ikke indeholder et kreditkort, skal det registreres ved check-in. Hvis gæsten ikke kan fremvise et kreditkort, vil der være krav om et depositum. Betalinger foretages i lokal valuta.
- Fra kl. 22:00 til 07:00 er der nattero. Vi beder alle gæster om at tage hensyn i dette tidsrum og undgå støj, der kan forstyrre andre gæster. Hotellet forbeholder sig retten til at nægte yderligere ophold til gæster, der forstyrrer andre gæster eller på anden måde ikke respekterer husreglerne.
- Vi går ud fra, at gæster er bekendt med og fuldt ud forstår husreglerne ved begyndelsen af deres ophold på vores hotel.
- Hotellet påtager sig intet ansvar for skader eller tab af dine personlige ejendele. I tilfælde af tab bedes du straks informere receptionen.
- Hotellet er fuldstændig røgfrit. Ved overtrædelse af denne regel er hotellet forpligtet til at opkræve en bøde på 1000 DKK.
- Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet. Adgangskoden gives i receptionen og på dit nøglekort.
- Sengetøj skiftes hver fjerde dag. Hvis du ønsker, at håndklæder skal skiftes, skal de placeres på badeværelsesgulvet. Vi er et miljøvenligt hotel.
- Alle gæsteværelser har et “Forstyr ikke”-skilt. Dette skilt må ikke hænge længere end 72 timer. Herefter forbeholder hotellet sig retten til at gå ind i værelset af sikkerheds- og tryghedsgrunde.
- Hotelgæster skal have passende tøj og fodtøj på, når de bevæger sig i hotellets fællesområder.
- Det er ikke tilladt at medbringe eksplosiver, våben, brandfarlige materialer eller andre farlige kemikalier, der er strafbare ifølge loven, på hotellet.
- Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer udefra i hotellets fællesområder.
- Hotellet påtager sig intet ansvar for skader eller tab af dit køretøj eller din cykel på parkeringspladsen/baggården.
- For skader forårsaget af gæsten på hotellets ejendom skal gæsten dække omkostningerne for skaden.
- Hotellet forbeholder sig retten til at kræve garanti for ekstra udgifter under reservationsprocessen eller ved check-in. Minimumsbeløbet for depositum er 1000 DKK pr. værelse pr. nat.
- Hvis dit ophold annulleres af hotellet på grund af dårlig opførsel eller manglende respekt for hotelreglerne, forbeholder hotellet sig retten til at opkræve betaling for hele opholdets længde som angivet i reservationen.
- I tilfælde af brandalarm bedes du følge instruktionerne fra evakueringsplanen, som er vedhæftet på indersiden af din værelsesdør.
- Det er ikke tilladt at tage værelseinventar med ud fra hotellet.
- Hvis du har forslag til forbedringer af hotellets service eller oplever tekniske problemer, bedes du informere os hurtigst muligt.
Parkering
Hvis du kommer i bil kan du booke parkering foran hotellet (link til booking).
Vi har et begrænset antal pladser til en pris af 250 kr pr. overnatning. Hvis du kører i elbil er der mulighed for opladning, når du har booket parkering.
Hvis du er sent ude og vores pladser er fuldbookede har du alternative parkerings muligheder på Frederiksberg Allé eller det omkringliggende kvarter. Se mere information på: Parkering (frederiksberg.dk)
Husk at der ikke er samme parkeringsregler for Frederiksberg og Københavns kommune.
Der findes også parkeringshuse i området.
Wi-Fi
Vores wifi er gratis tilgængeligt for alle vores gæster.
Morgenmad
Hvis du har booket direkte på hotellet, er morgenmaden altid inkluderet, ellers kan den tilkøbes i receptionen.
Får du besøg, mens du bor hos os, kan der altid tilkøbes ekstra morgenmad. Vi vil gerne være med til at hjælpe dig med at starte dagen rigtigt, så udover kaffe, friskbagt brød, ost m.m. tilbyder vi en masse sunde muligheder.
Vi bestræber os på at tilbyde dig en bæredygtig morgenmad med økologiske produkter og ved at forebygge madspild.
Du kan nyde din morgenmad i restauranten i nederste etage.
- På hverdage kl 07:00-10:00
- Søn- og helligdage: 07:30-11:00
Har du sovet for længe, eller kan du bare bedst lide baristakaffe?
I Lobby Baren åbner vi fra kl. 10-23.
Vi serverer kaffe, vin, øl, snacks og meget andet.
Find dit ideelle spot hvor du kan slappe af efter en travl dag i byen eller brug lobbyen som mødested før en aftentur i København.
Lej en cykel
Den bedste og hurtigste måde at bevæge sig rundt i København på er med cykel. Byen er berømt for sin cykelkultur, og du finder cykelstier langs de fleste større veje, og særlige cykelruter fører dig gennem nogle af byens smukke, grønne områder og over byens cykelbroer.
Frederiksberg har i de sidste par år også innoveret med forbedringer af gode forhold for cyklister. Vi samarbejder med Copenhagen Bicycle, og du kan leje vores cykler i receptionen.
Taxa
En taxa kan bestilles i receptionen. Vi tilbyder en specialpris på 280 DKK for en taxa fra hotellet til lufthavnen.
Sauna, massage og wellness
Har du brug for at slappe af, kan du besøge vores sauna på tagterrassen. Du booker i receptionen og får udleveret en taske med ekstra håndklæder m.m.
Hvis du har brug for en massage, kan du booke en tid i receptionen. Maria Eriksen er en professionel sportsmassageterapeut med over 13 års erfaring inden for traditionel kinesisk medicin (TCM), akupunktur, laserterapi, cupping, kosmetisk ansigtsakupunktur og kinesiotape terapi. Du kan finde mere information her.
Mange af vores gæster begynder dagen med en løbetur i Frederiksberg Have eller langs Søerne – Hotellets placering giver dig mange muligheder for en smuk løbetur gennem byen.
På Vesterbrogade ligger VesterBronx Gym, her kan du købe et dagspas, og træne de dage du bor på hotellet. Day Pass | Vesterbronx Gym
Har du brug for at slappe af, kan du besøge vores sauna på tagterrassen.
Trænger du til forkælelse – eller vil have håret sat til en festlig aften: www.styleroom.dk
Noget du mangler svar på?
Skriv til os på hotel@hotelsctthomas.dk eller ring på +45 33216464
Under dit besøg kan du også blive opdateret om alt omkring hotellet: DigitalGuest er vores online hotel mappe.